FOLMER tegnestue har holdt flere workshops med DACAPO omkring temaet Rum & Relationer i sygehus sammenhæng. Workshoppen sætter fokus på hvordan rum kan understøtte relationer.

Målet med workshoppen er at give deltagerne ny inspiration til udvikling og optimering af service-, behandling- og omsorgsydelser i sundhedssektoren. Stemningen i et rum har stor betydning i mange situationer. Ventetid er én af dem, den svære og alvorlige samtale er en anden. Hele den samlede oplevelse af en behandling er en tredje.
Imødekommende rammer har stor betydning for de ansattes vilkår for at samarbejde og yde kvalitet. Især på hospitaler, hvor der ofte er mange flytninger og forandringer, men det er et område der sjældent bliver i
tale sat og anvendt fokuseret.

Vi tager udgangspunkt i problemstillinger fra deltagernes praksis og introducerer lidt teori omkring arkitekturens psykologi og evidensbaseret design. Det sammensmelter vi i drama, øvelser og diskussioner. Herigennem synliggør vi det potentiale, som relationer mellem mennesker og rum kan betyde for det daglige arbejde mellem mennesker.

Workshoppen tager udgangspunkt i problemstillinger fra din hverdag, derfor skal du forud for workshoppen skal du sende et billede fra din afdeling/arbejdsplads. Det kan være af venteværelse, patientstue eller andet, hvor du gerne vil have inspiration til forbedringer.