Fantastisk at se et FOLMER studio projekt blive fremhævet som et godt sted at være for patienter på hospitalet.  Det er lige præcis det, det hele handler om!
Sidste gang jeg var i opholdsstuen, lå en ældre dame og hvilede sig i en af sofaerne. Jeg glædes over, at det er muligt - helt reelt - at hvile sig under opholdet i Holbæk Fællesmedicinsk Ambulatorium.

Opholdsstuen er mere end bare smukke møbler og kønne billeder - det er et sted, hvor det er rart at opholde sig. Målet er at patienter oplever kropslig og mental velvære, når de opholder sig i venteværelset. Vi har lyttet til patienter og personalets ønsker, krav og erfaringer og løbende testet forskellige møblers siddekomfort undervejs i processen.

Helt grundlæggende handler det om, at æstetik og funktion er ikke modsatrettede - men går hånd i hånd. Når et rum både opleves æstetisk og funktionel, så er det et 'godt' rum.

Lige nu laver Holbæk Sygehus en grundig dataindsamling mhp evaluering af behandling og indretning af opholdsområder. En imponerende indsats for konstant at forbedre behandling og pleje, hvor alle parametre tages i brug - herunder de fysiske rammer.

Jeg er så glad og stolt over at være en del af holdet.

Find Samvirke April 2017 her

PS: De smukke billeder, der er taget af Fotograf Anitta Behrendt.